Gods under Hellig tre Kongers Kapel i Sømme herred |
|
|
Kapellet for Hellig tre Konger havde gods, som fordeler sig således:
Herred | Sogn | Byer | Gårde | Noter |
Sømme | Gundsømagle | Gundsøgård | 1 |
Hovedgård med 9 husmænd erhvervet gennem mageskifte med kronen 7/6 1563 sammen med gods i Løve herred mod gods (9 gårde) i Ølstykke og Smørum herreder.
|
Gundsøgård | |||||
-1320-1536 |
Gundsøgård var en større hovedgård under bispens fadebur (Bistrup). |
-1320 |
Bispen ejede hovedgården. | ||
1320- | Kirken skænkes til domkapitlet af bispen, mens bispen fortsat ejede hovedgården. | ||||
1536-1562 | Gården kommer ved reformationen som bispegods under kronen og henlægges under Roskildegård. 1561 bestemte Christian III, at gården efter indehaverens død skulle henlægges under Hellig trekongers kapel i Roskilde domkirke | 1542-1562 | Kancellisekretær Jesper Brochmand fik livbrev på gården af kronen, der overtog Bistrup 1536. Der var da 9 gårdsæder (husmænd) tilknyttet gården. Sekretæren i danske kancelli havde lenet frit og skulle endvidere årligt have 1 læst korn fra Roskildegård (mod at afgive Skt. Jørgens Gård ved Kolding, som han tidligere var blevet forelenet med). | ||
Henrik Holck fik 28/8 1561 ventebrev på smålenet, men kom aldrig i besiddelse af det. | |||||
1562-1666 | Gården henlægges under Hellig tre Kongers kapel. Kapellet nedlægges sammen med domkapitlet, da enevælden var indført og riget skulle bruge flere penge. | 1562-1579 | Gården ejes af Hellig tre Kongers kapel. | ||
1579-1585 | Tyge Brahe sidder i sin egenskab af kannik på gårdens gods. Det har heddet sig, at den berømte astronom har ejet gården, men han var altså kun forlenet med den, fordi han havde kapellet som len. | ||||
1583 | Gården brænder og genopbygges ikke. Jorden bortforpagtes til andre gårde i området. | ||||
1585-?? | Brahe bortfæster jorden til kongelig enspænder (kusk) Jens Fox (Fuchs), som også fra 1564 havde fæstet Værebro og kronens ålekister i Gundsømagle sø. | ||||
1666-1870 | Da
kapitlets gods blev solgt,
overgik Gundsøgårds jorder til private ejere. Hovedbygningen med kamtakkede gavle er
opført 1866 |
||||
1870-1873 | Ca. 1870 ejedes gården af proprietær Jørgen Olsen, der 1873 for 100.000 rdl. solgte den (m. 17 tdr. hartkorn). | ||||
1873-1877 | Køber var Frederik baron Zytphen Adeler, som 1877 videresolgte den for 140.000 kr. | ||||
1877-1911 | Den nye ejer var landbrugskandidat Valdemar Hilarius-Kalkau. 1911 afhændede denne Gundsøgård (stadig med 17 tdr. hartkorn) for 160.000 kr. | ||||
1911-1916 | Køberen var proprietær Larsen, som solgte gården 1916. | ||||
1916-1922 | Gården kom til proprietær Vilhelm Holm. | ||||
1922-1924? | 1922 købte staten 63 ha. af dens jorder, og dette areal udstykkedes til statshusmandsbrug. Samme år overtoges hovedparcellen af to søstre Dehn, der dog snart solgte den igen. | ||||
1924?-1940 | De solgte til proprietær A. Hjort. | ||||
1940-1954 | Gården ejedcs herefter af direktør F. G. Boldsen. | ||||
1954- | En senere ejer varr direktør G. Bryant. |